Q-vinderne - Q-Vinderne er en forening af professionelle erhvervskvinder i Randers
Lone Vinderslev

Sygeplejeleder

V/ Lone Vinderslev

Sygeplejeleder, Randers kommune, område Nord

Pr. 1. januar 2012 ændredes organisationen på Ældreområdet, og fra før at være ni områder blev det til tre områder.

Jeg var i den gamle organisation distriktsleder og leder for sygeplejerskerne i et af de ni områder. Ved organisationsændringen valgte man at ansætte faglige ledere indenfor tre områder, ernæring, træning/aktivitet og sygepleje, for at højne fagligheden.

Område Nord er det største geografiske område og jeg er leder for 34 udekørende sygeplejersker og har den faglige sparring med vores 10 centersygeplejersker. Derudover er jeg leder af Kontinensklinikken i Sundhedscentret.

Der sker en kollesal ændring i tilgangen af borgere til sygepleje i disse år. Borgerne er indlagt kort tid og mange opgaver er overdraget fra hospitalet til kommunen. Selvom sygeplejerskerne organisatorisk hører under Ældreområdet, varetager de opgaver ved alle kommunens borgere fra barn til ældre, som har behov for sygepleje i hjemmet.

Mit arbejde består af personaleledelse, mine medarbejdere er fordelt på to adresser og på dag/aften, sygeplejerskerne er udekørende og til middag er de i distriktsgrupperne. Så jeg er det man kalder distanceleder, og mail og telefon er derfor mit daglige kommunikationsredskab, samt den tid jeg kan være der om morgenen og sidst på dagen.
Jeg har et tæt samarbejde med mine kolleger i de to andre områder og den sygeplejefaglige konsulent der er ansat på forvaltningen. Vi arbejder med udvikling af sygeplejen, implementerer nye tiltag, forebyggelse og sundhedsfremme, akutsygepleje og med fokus på hvad er bedst for borgeren og med et samfundsøkonomisk perspektiv.
Derudover har jeg et tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe i område Nord, både omkring borgere og medarbejdere.

Jeg har været leder siden starten af 2009, tidligere uddannet sygeplejerske og demenskoordinator og i juni 2013 blev jeg færdig med min diplomuddannelse i ledelse i Århus.







 

Ullmansvej 9
8920 Randers NV
Tlf: 20802022
Lone@vinderslev.dk