Q-vinderne - Q-Vinderne er en forening af professionelle erhvervskvinder i Randers
Mitten Ferrar

Indretning og design

V/ Mitten Ferrar


 

Mitten Ferrar

Designer med speciale i rum og genbrug.

Har i 15 år haft egen indretningsvirksomhed med speciale i offentlige rum som biblioteker, læringsrum og virksomheder.
Har også arbejdet som scenograf og kostume på forskellige projekter og til forskellige teatre. 
Kreativ sparring og udvikling af projekter med et visuelt udtryk
Er nu daglig leder af den socialøkonomiske virksomhed Finderiet, der har mange forskellige aktiviteter med genbrug som omdrejningspunkt.
Ud over personale ansvar for 32 flex - og skånejobbere udvikler jeg nye måder at genbruge effekter der eller ikke er salgbare.
Det kan være sy værksteder hvor vi syr gamle håndklæder om til små Corona håndklæder.
Gammelt træ der bliver lavet om til mudder - køkkener til børnehaver.
Flotte retro højtalere der bliver bygget om til Bluetooth, så de kan bruges igen.
Alle mulige glas og påselæns dimser der bliver lavet til sjove lamper osv..
På den måde skabes værksteder hvor der kan arbejdes med håndværk på forskellige måder, ud over at producere salgbare ting, bruges værkstederne også i undervisningssammenhænge. 

Jeg arbejder stadig som indretnings- designer med genbrug som gennemløbende tema. Genbrug er også at bruge de gode og holdbare møbler og ting man ejer i forvejen som nu er umoderne, sammensætte dem på nye måder med andre farver og på den måde forlænge levetiden på sine møbler og samtidigt skåne miljøet. Også i kontormiljøer er der efterspørgsel efter det personlige udtryk der bliver skabt ved at mixe med genbrug.
Jeg er altid frisk på en kreativ sparring om stort og småt.

Facts om Finderiet :
Finderiet er en 1200 m2 stor genbrugsvarehus i Randers, der er drevet af et ønske om at skabe fleksible arbejdspladser, værne om miljøet og give borgerne en genbrugsbutik med spændende fund til fornuftige priser”. Butikken drives af fleks- og skånejobbere, og på den måde skaber de ting, randrusianerne smider ud, beskæftigelse for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Desuden er Butikken og dens værksteder også rammen om en STU uddannelse (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) i samarbejde med Strømmen.



 

Dronningensgade 1
8900 Randers C
Tlf: 2181 0012
mitten@ferrarrum.dk